Prestadesign.dk - A part of VSI Group Denmark ApS

SEO → Bliv set før konkurrenterne

De fleste virksomheder kender til problemet med at vælge netop den strategi, der betyder at de ses før konkurrenterne. Det er ikke nemt, for reklameverden er stor og meget nuanceret. Ikke kun det, men der er også mange hensyn der skal tages, når man vælger i hvilken retning man går, når der skal markedsføres. Hvilket segment er målet, hvilke budgetter arbejder man med, er der tale om langsigtet eller kortsigtet markedsføring, er der krav eller behov om bestemt associering, er det her og nu marketing med henblik på straks salg, eller er der tale om branding, og sådan kunne listen fortsætte.

Følg med tiden

Har man gjort sig overvejelser om ovenstående, så kommer spørgsmålet om fremføringsmidlet af ens budskab. Her er det kun fantasien der sætter grænsen, men der er dog visse steder som er mere relevante end andre. Her er det vigtigt at kigge lidt på ens målgruppes adfærd, og noget man kan konstatere alle målgrupper bruger i stigende grad, er internettet. At blive fundet på nettet, uanset formål, målsætning, brand og ambition, det må være et godt sted at starte. Her dukker begrebet SEO, Search Engine Optimization, eller på dansk, Søgemaskine optimering så op. I sagens natur ikke et begreb som har været kendt så længe, da vi ser de første søgemaskiner på markedet i midten af 90erne, men SEO er bestemt kommet for at blive. SEO handler direkte om at blive set før dine konkurrenter.

Hvad kan SEO gøre for dig?

Vælger man at bruge SEO som et af sine værktøjer til at komme i kontakt med sin målgruppe, så er det vigtigt at gøre sig stort set alle førnævnte punkter klart, og samtidig overveje, om man har den fornødne tid og energi til at holde sig opdateret på området, så man selv kan lave sin egen SEO. Alternativt kan man med fordel vælge en professionel leverandør af ydelsen. Da søgeoptimering handler om at blive set før konkurrenterne, i de mest brugte søgemaskiner, så er der store krav til ens evne til at holde sig opdateret, hvis man ikke vil ende med at arbejde forgæves. Der er nemlig tale om søgemaskiner der er andre virksomheders produkter og som konstant udvikles, for at blive så gode som muligt og være forbrugernes fortrukne søgemaskine.

Hvorfor bruge ekstern leverandør til SEO

De stærkeste virksomheder, er oftest de virksomheder der forstår at outsource de opgaver de er svagest til. Dermed holder man sig stærk, fleksibel og opdateret. Det samme gælder når vi snakker SEO. Et godt eksempel på hvad det kan betyde at holde sig opdateret kan findes tilbage i september 2010. Indtil da, havde branchen sine velkendte værktøjer til at vurdere mulige søgeord. Men med meget kort varsel introducerede Google deres såkaldte Instant Search, hvilket betød at kunder fik forslag op, når det begyndte at skrive et søgeord i søgefeltet. I gamle dage, skulle brugeren skrive hele det ord som man ønskede at bruge, nu genererede Googles søgemaskine en masse forslag efterhånden som man tastede, og det lavede om på forbrugerens adfærdsmønster. De metoder som indtil da havde været brugt, var pludseligt forældede, og mange kunder måtte ind og revurdere sine søgeord, for at sikre deres gunstige position på Googles søgemaskine. Blot et eksempel af mange, som viser, at man med stor fordel kan vælge at bruge en seriøs og dygtig leverandør af SEO ydelser, hvis man vil være sikker på at man ikke spilder hverken sin tid, energi og penge.